Maj My Humaidan gæster igen biblioteket i Sønderborg

Maj My Humaidan gæster igen biblioteket i Sønderborg
Maj My Humaidan. Pressefoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Maj My Humaidan. Foto: Josefine Barret

Hvordan finder vi balancen i en tid, hvor verden vakler under klimakrise, stress og forandring? Biblioteket har inviteret Maj My Humaidan til en aften, hvor hun får lov at udfolde, hvordan de personlige valg spejles i de store samfundsspørgsmål. Kom med til en stille revolution i en foranderlig tid med udgangspunkt i hendes nyeste bog, Blødt.

Maj My Humaidan inviterer os ind i samtalen om, hvordan den bløde tilgang kan blive vejen frem – både i det personlige liv og i samfundet. Hun deler erfaringer fra de to år, hvor verden ændrede sig drastisk for hende, og hvordan håb og tro på forandring kan starte indefra og i det små, skriver biblioteket i en pressemeddelelse.

“Maj My har formået at starte en samtale om den måde vi liver livet på, og om vi har lyst til at lave om på det. Hendes bøger har sat flere tanker i gang hos, især, mange børnefamilier, som måske har gået og tænkt over, om deres hverdag passer dem og deres familie. Hendes første bog, Ærø Manifestet, vækkede en voldsom reaktion, ikke mindst fra dem, der styrer vores land, og det i sig selv gør hendes fortællinger virkelig spændende og vedkommende. Hvorfor må vi ikke stille spørgsmål til vores dagligdag, og hvad er så farligt ved at tænke ud af boksen. Måske har vi brug for de bløde værdier”, siger litteraturformidler Sigurbjörg Elín Hólmarsdóttir.

I morgen, torsdag, klokken 19 kan du høre Maj My Humaidan fortælle om, hvordan den bevægelse, der blusser op nedefra, skaber debat, refleksion og nye perspektiver på vores liv og samfund.

Det gør hun i biblioteket i MultiKulturhuset.

Du kan købe billet her på bibliotekets hjemmeside.

Læs også...  Anne Linnet bredte sine flotte sange ud

GÅET GLIP AF .. ?