Malene Augustenborg blomstrer i Sønderborg

Malene Augustenborg blomstrer i Sønderborg
Malene Augustenborg fra Kobberblomsten. Pressefoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Malene Augustenborg fra Kobberblomsten i Jernbanegade har en stor passion for blomster, farver og kreative udtryk. Siden hun åbnede butikken i 2023, har kunderne taget godt imod hendes personlige stil – lidt mere skæv, organisk og naturlig end de traditionelle buketter.

Nu tager Malene Augustenborg et nyt skridt og bliver partner i Interflora:

“Det har været en kæmpe drøm at åbne min egen butik, og kunderne har taget fantastisk imod mig. Jeg elsker kombinationen af at være kreativ med blomster og samtidig have den tætte kontakt til mine kunder. Derfor betyder det meget for mig at blive en del af Interflora – det er næste skridt for min butik”, siger Malene Augustenborg i en pressemeddelelse.

Hun fandt for alvor tilbage til blomsterbranchen under corona, da hun deltog i TV Syds konkurrence, De grønneste fingre. Her fik hun et skub til at forfølge sin passion, og kort efter begyndte hun at opbygge sit eget univers.

For Malene Augustenborg handler blomster ikke alene om æstetik, men også om relationer. Hun har en fast kundekreds, som hun næsten betragter som venner:

“Jeg synes, vi kender hinanden og mange af mine kunder er nysgerrige på det, jeg laver. Det giver mig plads til at udfolde min kreativitet”, fortæller hun.

Samtidig lægger hun vægt på at støtte det lokale og i butikken finder man ofte unikke potter og brugskunst fra lokale leverandører, og det er en del af den særlige atmosfære, kunderne kommer igen for.

Med partnerskabet i Interflora kan Kobberblomsten nu tilbyde kunder at sende blomster på tværs af hele landet – og verden.

“Det betyder, at jeg kan hjælpe mine kunder, hvis de vil sende en buket til en tante i København eller en ven i udlandet. For mig er Interflora lig med kvalitet, tillid og sikkerhed – man kan regne med, at blomsterne bliver leveret, som de skal”, siger Malene Augustenborg.

Læs også...  Fra en gang i april er der slagtervarer i My Home-bygningen

GÅET GLIP AF .. ?