Torsdag aften er frivillige fra Gråsten Frivillige Brandværn på opgave på en mark ved skanserne ved Dybbøl – mellem Historiecenter Dybbøl Banke og kysten.
“Der er en større mængde gylle og vi er ved at afdække omfanget”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Bo Olesen, til Nært og Nyt.
“Jeg har også kaldt ATV’en fra Svenstrup Frivillige Brandværn, fordi vi ikke kan gå eller køre i området”.
Det er blandt andre Jørn Thrane fra Langbrogade, der har ringet til byrådets Asger Romme Andersen, som gav oplysningerne videre.
“Det gjorde jeg, fordi der i dagevis er kørt den ene tankvogn med gylle efter den anden. Når der hældes store mængder gylle ud i skanserne, så løber det ud i havet”, siger han til Nært & Nyt.


