Mathilde Falch – sanger med en masse på hjerte

Mathilde Falch – sanger med en masse på hjerte
Mathilde Falch i Sønderborghus. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Mathilde Falch har siden 2009 turneret landet rundt både som solist, duo, trio og med sit faste band: Charlotte Schultz, Adam Winberg, Una Skott og Jeppe Skovbakke. Lørdag aften var de landet i Sønderborghus, hvor de gik på scenen i Teatersalen.

”Jeg er glad for, at I kunne komme op fra sofaen og bevæge Jer herhen på en kold aften. Vi har spillet rigtigt mange steder og vi har været her i Sønderborg flere gange. Det er her, der er færrest mennesker til vores koncerter, men I er gode mennesker”, sagde Mathilde Falch ud i en langt fra fyldt sal.

”Nogle af Jer har været i bad og nogle har også barberet sig, så vi får det rigtigt dejligt”.

Mathilde Falch skriver selv sine sange og hun har noget på hjerte. Mange af dem handler om medmenneskelighed.

”Jeg har skrevet en fredssang og det skyldes, at jeg troede, at de rettigheder, der blev kæmpet for for flere generationer, de stadig var gældende, at alle mennesker fødes lige – men der er brug for lige at sige det højt igen”.

Herefter sang hun, at ingen kan leve i fred, så længe der er en krig – og til de mennesker, der ikke bekymrer sig over krige, har hun et spørgsmål:

Hvem lærte dig at være ligeglad og bare kigge den anden vej?

 

Læs også...  Kongeparret kommer på sommerophold i Gråsten

GÅET GLIP AF .. ?