MC-temaet til Oldtimerløbet er klassiske Victoria-motorcykler

MC-temaet til Oldtimerløbet er klassiske Victoria-motorcykler
MC-området ved Oldtimerløbet '25. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Lions Broager-Gråsten, som arrangerer Oldtimerløbet, annoncerer, at Victoria Klub Danmark stiller op som MC-tema til Oldtimerløbet i 2026. Som noget særligt kan du i år opleve et udvalg af herlige og sjældne veteraner fra Victoria-fabrikken i Tyskland.

VICTORIA Klub Danmark får en stjerneplacering

Som MC-tema gør Oldtimerløbet plads til Victoria Klub Danmark i forreste række af motorcykel, scooter og knallertområdet. Der er plads til klubbens pavillon og en 15-30 motorcykler.

I alt er der plads til ca. 500 motorcykler, scootere og knallerter.

Startnummer kan købes fra den 1. marts på Oldtimerløbets hjemmeside.

Køb dit startnummer i god tid, fordi der et begrænset antal pladser.

Victoria Klub Danmark – et dansk hjem for klassikere

Den danske Victoria motorcykelklub samler entusiaster, der hylder og bevarer mærkets unikke arv herhjemme. Klubben blev stiftet den 2. oktober 2004 i Randers og fungerer som et socialt og fagligt fællesskab for ejere, samlere og venner af Victoria-motorcykler, hvor viden om restaurering, teknik og historisk dokumentation deles på tværs af generationer.

Gennem køreture, træf og fælles aktiviteter holdes de sjældne tyske motorcykler kørende og synlige i det danske veteranmiljø – til glæde for både medlemmer og publikum.

Den danske Victoria-scene er lille, men levende – det er en klub, der med stor entusiasme værner om de tilbageblevne danske Victoria-motorcykler, som stadigt rullende vidner om et svundet kapitel i motorcykelhistorien.

Der er stærke bånd til de tyske Victoria klubber, hvor man udveksler viden og finder reservedele og deltager i træf og stævner.

Victoria-mc. Privat foto

Læs også...  Biblioteket: Rikke Mia Skovdal fortæller at lidt broderi kan gi' velvære

GÅET GLIP AF .. ?