Tirsdag eftermiddag rykkede frivillige brandmænd fra Egernsund og Broager ud til en brand på Skodsbøl Genbrugsplads – det samme gjorde den operative støtteenhed fra Sønderborg og Beredskab Sønderborgs indsatsleder, René Andersen.
“Det viste sig at være en ret lille brand, der hurtigt var slukket”, siger René Andersen til Nært & Nyt og tilføjer, at den sikkert blev antændt af en gnist.

