Frivillige foreninger kan altid få bragt en foromtale af deres arrangementer på Nært & Nyt – og vi vil rigtigt gerne dække alle de arrangementer, som vi kan nå.
Med Nært & Nyt Sønderborg vil vi sikre alle indbyggere i kommunen en gratis online avis, der er mere og andet end bare omskrevne pressemeddelelser og politinyheder. Vores ambition er at styrke sammenhængskraften, som er de mange frivillige.
”I vores området har vi op mod 1.000 forskellige frivillige foreninger, organisationer og klubber, og ca. halvdelen af os er aktive som frivillige eller medlemmer. For mig er det dem, der får det hele til at hænge sammen. De er værn mod ensomhed og hjælper på alle ledder og kanter de mennesker, der i perioder har brug for hjælp. På sammen måde er det foreninger og klubber, der sikrer, at vi har et kæmpe udbud af sport, events og oplevelser i vores område. På Nært & Nyt Sønderborg vil vi helhjertet bakke op om de frivillige foreninger og dække så mange af deres mærkesager og arrangementer som muligt”, siger Ole Kæhler.
Tager ikke penge fra frivillige foreninger
”Og det skal naturligvis ikke koste en krone, for vi har ingen politik om, at vi kun skriver om betalende kunder, eller at vi først vil bringe foromtale af et arrangement få dage før det finder sted. Vi vil i stedet hjælpe foreningerne, så det eneste, de skal gøre, er at kontakte redaktionen, når de har en god historie eller en invitation til et arrangement”.
Redaktionens mail er: ole@nærtognyt.dk – og telefonnummeret er 5299 8533.
Nært & Nyt holder naturligvis også øje med det politiske klima og tør stille de kritiske spørgsmål til magthaverne.
“Og så er Nært & Nyt Sønderborg et uafhængigt medie, der er lokalt ejet og uden et erklæret politisk tilhørsforhold og omtale er ikke betinget af, hvor stor din pengepung er”.
Hertil kommer et ganske godt lokalkendskab.


