Lørdag var Naturvejlederne rykket ind på Rådhustorvet og tanken var, der skulle have været levende fisk i springvandet.
“Men den gik ikke. Vandet er alt for varmt og det kan fiskene ikke tåle”, sagde naturcenterleder Andraes Hermann til Nært & Nyt. Heldig var der krabber og det gik børnene meget op – ligesom de fik set muslinger, der var i et akvarie – og de fik også set rejer. Rigtigt mange fik også lavet en ‘fladfisktryk’ på en mulepose, som de fik med sig hjem.
“Dagen i dag var starten på Blå Flagsæsonen og på mandag er vi på biblioteket i Sønderborg, hvor Jeppe Nedergaards kunstværk, blæksprutten Sprutte bliver afsløret og tirsdag har vi strandsafari og jeg glæder mig til at fortælle, hvad man kan finde i vandet ved vores strande”, siger Josefine, lærerstuderende, som er med på Blå Flag-holdet i år.



