Til markedsdag i Nordborg den 2. maj mellem 10 og 14 vil arrangørerne prøve noget nyt. På et område omkring p-pladsen bag Kvickly og Netto prøver de at samle så mange knallerter, scootere og motorcykler – uanset alder – og veteranbiler som muligt.
Har du en af delene så kom og del nogle hyggelige timer. Nordborg Frivillige Brandværn har meldt, at de kommer med alle tre biler, skriver initiativtageren.
Als Veteranklub og Sønderborg Veteran Knallert Klub har også meldt deres ankomst.
Kvickly sælger grillpølser og drikkevarer, så sult og tørst er ingen undskyldning for ikke at komme.
Ved ankomst på dagen kører man ind fra forsiden af butikkerne. Ved vaskehallen vil der stå en person i gul vest og tage imod alle køretøjer, og vise hen til en plads.
Ved spørgsmål inden dagen kan Peter kontaktes på pjk1406@gmail.com eller mobil 29739401.


