Nu kan der snart laves et byrum Nørrebro

Nu kan der snart laves et byrum Nørrebro
Tage Petersen håber både ældre og unge vil nyde det kommende byrum. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Sønderborg Kommune arbejder sammen med Fabrikant Mads Clausens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond om attraktive legepladser og byrum i Sønderborg by. I efteråret 2025 blev den nye legeplads foran MultiKulturhuset indviet som det første projekt. Det andet projekt planlægges som et nyt byrumsprojekt på Nørrebro, hvor den tidligere skøjtebane var placeret

I går, tirsdag skulle politikerne i Udvalget for Byudvikling, Landdistriker og Infrastruktur godkende planen for det kommende byrum.

”Vi er taknemmelige for støtten fra Fabrikant Mads Clausen Fond, som gør det muligt at lave et så ambitiøst projekt. Jeg håber, at vi får et byrum hvor både unge og ældre kan li’ at opholde sig, og som også er tilgængeligt for handicappede. Derudover er der lagt op til, at en stormflodssikring bliver en del af projektet”, siger udvalgsmedlem Tage Petersen fra Venstre til Nært & Nyt og tilføjer et lille men:

”Vi skal også være opmærksom på, at der ryger nogle parkeringspladser, men den udfordring må vi løse på anden vis”.

Også Kristian Beuschau fra Socialdemokratiet er positivt stemt.

”Det bliver godt at man kan skabe et område for unge mennesker og et område hvor der er taget højde for højvande i bynært område ved vandet, skitseforslaget ser utrolig tiltalende ud og vi ser frem til at det bliver realiseret. Et tiltag for at gøre byen mere attraktivt for alle”.

Læs også...  Dansk-tysk samarbejde om Flensborg Fjord fortsætter

GÅET GLIP AF .. ?