Alssundløbet, som arrangeres af Cyklemotion Sønderborg skal køres den 23. august og deltagerne kan vælge mellem tre distancer – 35, 75 eller 125 kilometer.
For alle tre distancer startes samlet klokken 9:00, hvor der køres i et sammenhængende felt med mastere i feltets front frem til skanseområdet.
Herefter kan rytterne cykle i eget tempo, og ruterne er tydeligt afmærket med skilte Det kan være en god idé at tage et kort med over ruten – det udleveres ved startbordet ved Kontor Syd eller man kan downloade det til sin cykelcomputer – linket findes på vores hjemmeside, skriver Cyklemotion Sønderborg.
Der vil køre motorcykler fra BMW Marshalls med under hele løbet, for at øge sikkerheden
Tilmelding på Sportstiming eller i start og målområdet ved Kontor Syd på løbsdagen. Inden løbet er der mulighed for at indtage morgenmad i klubbens café.



