Destilleriet Als har i august fået en ny medejer og administrerende direktør og det er Thomas Hehr, som har erfaringer fra tidligere at have været medejer af en virksomhed i Kolding, der voksede betydeligt.
“Jeg solgte min andel og arbejdede en tid som konsulent indtil Udviklingsråd Sønderjylland satte mig i forbindelse med Kristian Muusmann fra Destilleriet Als. Kemien mellem os var der var starten og derfor endte det med, at jeg købte mig ind i destilleriet”, siger sønderjyske Thomas Hehr til Nært & Nyt.
“Min store passion er virksomhedsudvikling og i min konsulenttid var jeg på udkig efter en virksomhed, som jeg kunne investere i og også udvikle og Destilleriet Als er et godt match”.
Han synes, at Destilleriet Als har spændende produkter.
“Jeg sætter pris på deres sans for kvalitet og deres ambitioner – og jeg kan hjælpe ved at sætte systematik og struktur ind, så Kristian Muusmann og medarbejderne kan bruge deres tid på alt det, som de er gode til. Målet er, at Destilleri Als skal blive større uden at gå ned på kvaliteten”, siger Thomas Hehr.

