Erhvervs og Arbejdsmarkedsudvalgsformand Jimmy Simonsen har nærlæst Studentums undersøgelse med nuværende og kommende studerendes syn på de danske studiebyer. En undersøgelse, hvor Sønderborg ikke er blandt de 10 øverste på listen.
Øverst på listen ligger København efterfulgt af Aarhus, Aalborg og Odense – altså de fire store byer.
Dernæst kommer Esbjerg, Tønder, Frederikshavn, Herning, Kolding og Fredericia.
”På nogle områder ligger vi ganske pænt – når det så er sagt, så er der andre, der skal arbejdes med”, siger han til Nært & Nyt.
Undersøgelsen af studiebyer rangeret efter:
Faglighed og her er Sønderborg nr. 6
Uddannelsesmuligheder nr. 9
Karriere nr. 10
Tryghed nr. 12
Billig boliger nr. 13
Studiejobs nr. 16
Social mulighede nr. 26
Byliv nr. 30
Kultur, sport og fritid nr. 34
”Vores samarbejdspartner GOTO har fornyligt lanceret Danmarks første samlede studie-app med information. Her får unge – 18-35 år – ét samlet sted til jobs, bolig, events, sport, rabatordninger og fællesskaber. Især på områderne events, sport og fællesskaber har de unge manglet information”, siger Jimmy Simonsen og fortsætter:
”Studiejobs bør være et område, hvor vi kan flyttes os, det er en af de lavthængende frugter, mener jeg. I en tid hvor beskæftigelsen er høj, har vi – sammen med virksomhederne – en fælles opgave med at synliggøre de muligheder der er for studiejobs”.
”Undersøgelsen fortæller og bekræfter mig i, at vi skal arbejde hårdt og konstant med ungelivet og studiemiljøet. Det gør alle de andre studier byer også”, siger han.



