Den 13. maj forvandles Ringriderpladsen til den ultimative festplads for 9. og 10. klasser i hele kommunen – og der lægges op til en både gratis og episk oplevelse.
To repræsentanter fra hver skole er i fuld gang med at sætte et program, der sparker benene væk under alt, hvad vi har set før, sammen.
”Der er allerede over 400, som har meldt sig til og det er ret fint. Sidste år deltog 864 elever ud af 921 mulige og de fik en dag med vild musik, cool aktiviteter og mad, der rammer lige i smagspaletten”, siger ungdomsskoleleder Ole Nordentoft til Nært & Nyt.
Elever fra afgangsklasserne kan tilmelde sig via Ungdomsskolens hjemmeside.
“Det bliver ene og alene de tilmeldte elever, som får adgang til Ringriderpladsen og når det så også er et alkoholfrit arrangement, så får de unge en både tryg og herlig oplevelse”, siger ungdomsskolelederen.


