I weekenden har havnen i Sønderborg haft besøg af pirater, som kom sejlende med Den Store Bjørn, der er en del af Søgaardhus.
Søgaardhus er et opholdssted med intern skole og det har en maritim profil.
“Vi kalder os for en skole og ikke et opholdssted. De unge får undervisning i skolefag, som alle andre også gør – og så får de flere certifikater, der har med sejlads at gøre. Blandt andet lærer de at sejle og dykke”, siger Tom, som er forstander på Søgaardhus’ skibsprojekt.
Den Store Bjørn har tidligere krydset Atlanten med elever ombord og Middelhavet er sejlet tyndt.
“Efter Coronaen begyndte vi at sejle mere i de danske farvande”, siger Tom og fortæller, at det vigtige for ham er, at de unge mennesker socialiserer sig. Opskiriften er, at få så forskellige unge mennesker, som det er muligt. Både hvad angår etnisk baggrund, sociale udfordringer og alder.
“På turen til Sønderborg, hvor der blev lavet piratshow, var der mange unge med. Almindeligvis er der 10 elever og en besætning på otte ombord. Hver eneste af de unge har opgaver på skibet, som de skal klare og hertil kommer så undervisningen”.
“Vi hjælper de unge ved at sørge for, at de får nogle sejre og det kan for eksempel være, at de får et dykkercertifikat. Forresten arbejder vi sammen med Broagerland Dykkercenter”, siger Tom og tilføjer, at der er flere af de unge mennesker, som tager en maritim uddannelse.
I weekendens piratshows oplevede de unge ombord, at de underholdt en masse børn og voksne – og de noterede sig, at børnene var glade for at komme ombord.
Søndag fik 400 børn hver et Pirat-diplom, et bevis på, at de unge på skibet fik lært dem op.
Her kan du læse mere om Søgaardhus.



