Ved 18-tiden i går, tirsdag, stjal en 20-årig mand fra Nordborg to robotstøvsugere i Elgiganten i Center Øst – og det blev opdaget af personalet, som løb efter ham, da han forlod butikken.
“Tilfældigvis var der en politipatrulje i området og betjentene sætter også efter manden, der løber op ad en skrænt og fortsætter ind i Bilka”, siger politikommissær Martin Hess Pedersen.
“Betjentene anholder manden inde i Bilka”.
Robotstøvsugerne havde han smidt undervejs.


