Politikerne så på hvordan Havnepromenaden kan sikres

Politikerne så på hvordan Havnepromenaden kan sikres
Strandpromenaden har det svært med bølger. Foto · af: Bo Bach Jensen

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Sidste år bad Sønderborg Kommune to rådgivningsfirmaer om at vurdere på mulighederne for konstruktiv beskyttelse af selve promenadeanlægget henholdsvis på mulighederne for beskyttelsestiltag i vandet foran promenaden.

Efter flere temadrøftelser anbefalede forvaltningen at gå videre med en mindre ombygning af Strandpromenaden, hvilket udvalget godkendte – og nu er der kommet forslag til, hvordan Strandpromenaden kan sikres – og dem har politikerne i Byudvikling, Landdistrikt og Infrastrukturudvalget set på i dag, tirsdag.

“Vi fik igen en gennemgang af forskellige løsningsmuligheder, der blev lagt frem af to rådgivningsvirksomheder og det billigste er stadigvæk at reparere strandpromenaden, hver gang den går i stykker, men det er jo uholdbart og et irritationsmoment hver gang, og derfor håber jeg også, at vi denne gang finder plads i budgettet”, siger Venstres udvalgsmedlem, Tage Petersen, til Nært & Nyt..

“Jeg mener, at vi skal gå efter en af de billigste løsninger til 2-3 millioner kroner, som angiveligt kan klare langt de fleste situationer, og jeg mener heller ikke vi kan forsvare at lave en løsning til et tocifret millionbeløb”.

Du kan se mulighederne for at sikre Strandpromenaden på kommunens hjemmeside.

Læs også...  Nogle af de ønsker fik partierne ikke opfyldt

GÅET GLIP AF .. ?