Red Barnets Familieoplevelsesklub i Sønderborg havde sit julearrangement i weekenden og traditionen tro blev det holdt i naturen og igen i år var det i jagthytten ved Nygård i Nørreskoven, skriver oplevelsesklubben.
Hele 24 børn og voksne deltog og efter en gåtur langs vandet og i skoven, hvor der blev samlet kogler, blade og røde bær, blev der lavet juledekorationer i jagthytten. Brændovnen buldrede lystigt, børn og voksne hyggede sig med æbleskiver, varm cacao, sange og leg og dagen sluttede af med udendørs grill med diverse slags pølser og uddeling af godteposer og gaver til børnene.
Alle kørte glade og tilfredse hjem efter en god dag i skoven og i jagthytten.


