Omkring klokken 02:30 – natten til onsag – fandt redningsmandskabet en død person i vandet ved Alssundbroen.
“Der er tale om en 75-årig mand fra lokalområdet, der blev erklæret død på stedet og de pårørende er underrettet”, siger Thomas Jæger fra det lokale politi.
“Vidner så manden stå ud af sin bil og springe fra Alssundbroen”.
Flere køretøjer fra Station Sønderborg var på stedet og de havde redningsbåden i vandet. Overfladedykkerne fra Augustenborg-Bro Frivillige Brandværn var også kaldt og klokken 23:30 blev dykkere fra Vejle også kaldt til Sønderborg for at hjælpe
Der var også en hel del politibetjente og ved sejlklubben holder en ambulance samt Lægeambulancen.
På et tidspunkt var Marinehjemmeværnet og en redningshelikopter også med til at lede, men de blev sendt retur klokken 01:20.


