Ifølge DMI kommer temperaturen i dag, tirsdag, til at omkring de fire grader. Natten til onsdag kan der komme ned til 3 graders frost og dagtemperaturen vil ligge omkring to grader.
Juledag bliver igen med et par graders nattefrost og et par plusgrader i dagtimerne – og det gentager sig 2. juledag.
DMI forventer ingen nedbør – hverken sne eller regn.
Gode råd når vejene er glatte
Skal du køre i aften og nattetimerne, så har Vejdirektoratet nogle gode råd:
Hold øje med vejrudsigten og orienter dig på Trafikinfo.dk om den aktuelle trafiksituation inden du kører ud.
Fjern is fra alle ruder og lygter.
Tag afsted i god tid så du kan køre roligt og forsigtigt, hvis vejen er glat.
Forvent længere rejsetid og kør efter forholdene.
Pas på farten og hold afstand.
Pas særligt på ved udsatte steder hvor der er større risiko for glatføre. Det gælder specielt ved skovstrækninger, lavtliggende områder samt på og under broer.
Bemærk at glatføre ikke altid kan ses. Kør derfor forsigtigt, også selv om vejen umiddelbart ser fint ud.
Selvom der er saltet, kan der stadig være glat, så hold afstand.
Hav altid overtøj med i bilen samt opladt telefon, tæppe og proviant.
Læs Trafikinfo.dk, som fortæller hvor og hvornår der saltes.



