Lørdag eftermiddag blev flaget for sommersæsonen strøget i Sønderborg Kajakklub og det var en meget let opgave.
“Vinden har taget vores flag, men jeg kan fortælle, det har været en god sæson, hvor der er roet 51.872 kilometer i kajakkerne, selvom det ikke er alle 272 medlemmer, som har været på vandet. Det er 6.000 kilometer mere end sidste år”, sagde formand Kim Petersen til de medlemmer, der var kommet.
“En dejlig nyhed er, at der er fremgang i antallet af medlemmer. Blødningen fra Corona-tiden er standset og en stor tak til dem, der har hjulpet med at finde nye til væres klub”.
Herefter fortalte han, at havkajaksejlerne har været i Italien, Kroatien og Sverige.
“Og så har Carsten Pankoke har deltaget i EM i maraton, hvor han fik en flot førsteplads og Fylkir Sævarsson, som også var med, fik en bronzemedalje”.
Derefter var der pokaloverrækkelse til de kajakroere, som havde sejlet flest kilometer.
Nye kajakker
Foran klubhuset lå en splinterny kajak, som er købt med støtte fra Norlys Vækstpulje – en CoastFighter. Nordea Fonden har doneret penge til en havkajak og det er en Frej 534 PRO, som desværre ikke er kommet endnu.

