Sæsonens sidste omgang Sjov & Musik

Sæsonens sidste omgang Sjov & Musik
Sjov & Musiks kaffekor. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Carina Sanddahl og Martin Michael Jakobsen åbnede lørdag middag den sidste omgang Sjov & Musik i Kongevejsparken, men inden de slog tonen an til fællessang sammen med Kirkens Korshærs kaffekor fik borgmester Erik Lauritzen ordet.

”Sjov & Musik handler om at mennesker mødes for at mødes, musikken bringer os sammen for at være sammen, vi bliver tæt – og musik samler os på tværs af alder, social status og etnicitet”, sagde borgmesteren.

Han fik også nævnt, der stod et telt, hvor lokale kunstnere udstillede malerier.

”De her Sjov & Musik-arrangementer er der mange frivillige, der arbejder sammen om og heldigvis er der nogle sponsorer, som hjælper Jer – og stor tak til dem”, sagde Erik Lauritzen.

”Jeg vil sige 1000 tak til alle Jer, der laver Sjov & Musik. Tak for en kæmpe indsats”.

På programmet var også Amek Duo fra Thy, som sang dansktop-musik der svingede. Aftalt Spil, et lokalt band, med Allan Davies Madsen og Lone Hauch Jepsen spillede egne sange.

Sidste band var nystiftede 3-klang fra Aabenraa, bedre kendt som Lonnie og Sus. De har fået Jens Peder med og gav en række kendte klassikere.

Penge i kassen

Vivi Brit Nielsen fra Sinds bestyrelse var også i Kongevejsparken, hvor hun fortalte lidt om Sind.

”Vi prøver at skabe et fællesskab, hvor ingen er alene og så laver vi forskellige arrangementer. Vi har også Sind Folkekøkken og vil gerne sige tak til Carina Sanddahl og Martin Michael Jakobsen, fordi de har været på besøg i folkekøkkenet nogle gange for at underholde”, sagde Vivi Brit Nielsen og hun gav Sjov & Musik 500 kroner fra Sind.

Der var rimeligt pænt med mennesker i Kongevejsparken – de alle hyggede sig, børnene legede i hoppeborgen og voksne købte øl, ringridere eller fik en kop gratis kaffe og en kage til. Lyttede til musik, nogle sang med, nogle dansede og de alle var sammen om det.

Der var også en konkurrence, hvor der var en Epson-printer fra Nova Data på højkant.

Læs også...  Kom og se Leonardo-kunstnernes grønlandske udstilling

GÅET GLIP AF .. ?