Den 4. maj klokken 19 kommer den Sangmosaik, der blev aflyst på grund af snefygning i januar. Glæd jer til en aften i Ahlmannsparken med tre gange fællessang og lidt korsang. Hver afdeling varer 45 minutter og der er 20 minutters pause imellem, skriver Kultur i Gråsten.
De optrædende er Marianne Müller Nielsen, Vagn Hansen og Kværskoret – og arrangementet er sponsoreret af Nordea Fonden og Dansk Musikerforbund.
Du finder en billet på Kultur i Gråstens hjemmeside – og de overskydende billetter sælges ved døren.


