Scleroseforeningen: Hvad begrænser dig i at komme afsted på dit næste eventyr?

Scleroseforeningen: Hvad begrænser dig i at komme afsted på dit næste eventyr?
Anna le Dous ved havet. Privatfoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Scleroseforeningens lokalafdeling i Sønderborg inviterer til gratis foredrag med Anna le Dous den 21. april fra 19-21.15 i Frivillighedens Hus.

”Når jeg rejser, flytter jeg mine grænser for, hvad jeg tror, jeg kan overkomme, og jeg lærer at se muligheder i stedet for begrænsninger. Det giver en enorm livskvalitet. Jeg vil gerne opfordre alle – handicap eller ej – til at se forhindringer som udfordringer. Og at inspirere mennesker til ikke at lade sig begrænse af fysiske såvel som psykiske barrierer”, siger Anna le Dous i en pressemeddelelse.

Hjulspor – jorden rundt i kørestol er oplæggets titel. Det er en anderledes rejse- og livsfortælling om at rejse med et fysisk handicap og nyde livet med den udsigt, man har – uanset om det er fra toppen af et bjerg eller for enden af en trappe.

Vi har alle alverdens undskyldninger for ikke at gøre dét, vi drømmer om. Enten har vi ikke tid, eller også har vi ikke råd, eller måske udskyder vi bare drømmen til et senere tidspunkt. Men hvorfor? Er det i virkeligheden fordi, vi mangler modet til bare at springe ud i det? Er det fordi, vi ikke kender vejen til målet, og ikke kan finde trygheden i det uvisse? Eller har vi en tendens til at fokusere på risikoen undervejs frem for gevinsten, hvis vi når målet?

Der serveres kaffe/te og lidt sødt i pausen.

Tilmelding til Gitte på gitte@bech-christensen.dk

 

Læs også...  Fælles påske-spisning i SIND Folkekøkken

GÅET GLIP AF .. ?