NORLYS VÆKSTPULJE har netop afsluttet efterårets fondsuddelinger og igen er der flere af vores lokale foreninger og fællesskaber, som er blevet tilgodeset. Det fortæller næstformand i NORLYS VÆKSTPULJE SYD, Claus Brink Christensen fra Gråsten.
”Formålet med de tre årlige fondsuddelinger er at understøtte andelstanken i NORLYS. Den årlige generalforsamling beslutter, hvor mange penge, der skal retur til andelshaverne gennem støtte til større eller mindre projekter søgt gennem vækstpuljerne”, siger han i en pressemeddelelse.
I denne runde udlodder NORLYS VÆKSTPULJE SYD 6.7 millioner kroner, hvoraf 1.25 millioner kroner er givet til foreninger OG fællesskaber i vores nærområde:
Broager Skytteforening 150000.- elektronisk tavler
Gråsten spejderne 39688.- energirenovering
Tysk Roklub, Gråsten 150000.- badefaciliteter klubhus
Sønderborg borgerforening 3899.- våbenskab
Sønderborg Tennisklub/Krolf 300000.- nyt klubhus
Sportsfiskerne 44585.- energirenovering klubhus
Sundeved Tennisklub 14556.- skilt
Sønderborg Vandpoloklub 10000.- materialer
Als lystfiskerforening 70000.- etablering af stenrev
Dybbøl Fodboldklub 75000.- robotklippere
Ulkebølspejderne 18603.- renovering af hytte
Nordals dykkerklub 65000.- opgradering af båd
Klintebjerg Bylaug 51972.- etablering af grønt område
Sportshal Fynshav 200000.- udskiftning til LED
Sønderborg Pipes and drums 50000.- uniformer
Vækstpuljernes formål er at støtte foreninger og fællesskaber, som har fokus på at fremme bæredygtighed eller understøtte udviklingen af de lokale fællesskaber generelt.
Næste ansøgningsfrist for ansøgning til vækstpuljerne er den 2. februar 2026.


