I morgen, fredag, deler SF-kandidaterne Karina Lorentzen og Timm Bøttger hveder ud i Sønderborg. Det sker for at gøre opmærksom på, at Store Bededag skal tilbage.
”Hvedesæsonen kommer tidligt i år”, siger Karina Lorentzen i en pressemeddelelse og tilføjer:
”Store Bededag handler om mere end en fridag – det handler om fællesskab, traditioner og balance mellem arbejdsliv og familieliv. Det vil vi kæmpe for i valgkampen, og derfor deler vi hveder ud”.
Den lokale kandidat, Timm Bøttger, bakker op og understreger, at det også handler om tillid.
”Regeringen sagde aldrig, den ville afskaffe helligdagen. Det kom som en tyv om natten, og det har skabt en mistillidskløft. Den skal der rettes op på ved at genindføre helligdagen”, forklarer han.
Du finder SF’erne på gågaden i morgen fra omkring 15.30



