SFs spidskandidat, Susanne Blegvad Posselt, glæder sig til at få plads i det kommende byråd, hvor hun vil arbejde ihærdigt for at løfte velfærdsområderne, så kommunen kan stå inde for den velfærd, der bliver leveret.
Hun har været lærer i 30 år og har især oplevet én ting:
”Gennem alle årene er det stort set kun gået ned ad bakke for folkeskolerne. Der er sparet og sparet – og nu kan skolerne simpelthen ikke mere.
Vi skal prioritere skolerne, så de kan give børnene en ordentlig og værdig undervisning.
Samtidig er det helt afgørende, at der sikres minimumsnormeringer i daginstitutionerne, så børnene får den nødvendige omsorg og støtte fra starten af”, siger Susanne Blegvad Posselt til Nært & Nyt.
For hende handler det om hele velfærdsområdet:
”Min far, som var dement, boede på et plejecenter, hvor han faldt og brækkede lårbenet, fordi der ikke var tid nok til at passe ordentligt på ham. Jeg har også oplevet at passe min døende kæreste, som modtog hjælp fra hjemmeplejen – men hver dag var det en ny, sød medarbejder at forholde sig til. Kravene til mig som pårørende var enorme”, fortæller hun. Eksemplerne er ikke fra Sønderborg Kommune.
”Men det er erfaringer, der har gjort dybt indtryk på mig,” tilføjer Susanne Blegvad Posselt.
Hun mener, at kommunen – og politikere – bør kunne gøre det bedre:
”Der findes alt for mange negative fortællinger om velfærdsområdet – at det er for dyrt, for dårligt, og at dem, der har råd til det private, ikke vil betale mere i skat. De historier gør det svært at arbejde i den offentlige sektor, hvor netop besparelserne gør det vanskeligt at leve op til den velfærd, som samtidig bliver kritiseret”, siger SF-kandidaten og fortsætter:
”Vi skal ikke privatisere os ud af problemerne – vi skal genopbygge velfærden i fællesskab, så alle får del i den”.
Derudover er rent drikkevand en vigtig mærkesag for SF og det vil Susanne Blegvad Posselt vil kæmpe for at sikre – for rent vand er grundlaget for sundhed og trivsel i kommunen:
”Jeg ved godt, at der ikke findes pengetræer, men jeg ved også, at penge kan flyttes. For eksempel har kommunen brugt 17 millioner kroner på tabt arbejdstjeneste på grund af børn, som ikke går i skole. De penge kunne være brugt meget bedre – på forebyggelse, på børnene og på den velfærd, vi alle sammen er afhængige af”.
”Jeg vil gå til forhandlingsbordet hver gang med velfærd for øje”.
