Skriveworkshop: Fantastisk inspiration til forfattere

Skriveworkshop: Fantastisk inspiration til forfattere
Forfatter Cecilie Eken. Pressefoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

På biblioteket i Sønderborg giver forfatter Cecilie Eken giver tips og ideer til, hvordan forfattere kan skabe litteratur med et fantastisk element  og det gør hun på onsdag fra klokken 18 til 21, skriver biblioteket

Er du en af de mange hobbyforfattere, der sidder og skriver for sig selv? Savner du ny inspiration og et fællesskab omkring skrivningen? Biblioteket Sønderborg er igen klar med en saltvandsindsprøjtning til unge og voksne forfatterspirer – i foråret 2026 med workshoppen ”Skriv med fantasi” med forfatter Cecilie Eken.

Cecilie Eken har siden sin debut i 1993 skrevet eventyrligt og poetisk for børn og unge i mange formater: billedbøger, digte, romaner og serier. En rød tråd i hendes forfatterskab er en insisteren på at fortælle om de helt store – og nogle gange svære – menneskelige følelser og erfaringer, og hun gør det næsten altid ved at tilføre sine tekster et fantastisk element.

”For mig bliver det væsentligt nemmere at skrive om noget, når jeg ikke er tvunget til at gøre det på en helt realistisk måde, men kan liste mig ind på det ad en mere eventyrlig vej”, siger Cecilie Eken selv.

Vil du også gerne skrive tekster med et fantastisk element i sig?

Eller går du med en idé til en historie, men er i tvivl om hvordan du kommer godt i gang?

Workshoppen giver inspiration til at skrive fantastisk litteratur. Det kan være alt fra fantasy og magisk realisme til hverdagstekster med et strejf af noget magisk. Workshoppen kommer blandt andet ind på univers-skabelse, karakterer, fortæller, anslag, plot og sprog. Der vil være korte oplæg og en række små skriveøvelser, der kan sætte gang i fantasien.

Om underviseren

Forfatter Cecilie Eken har modtaget mange priser og legater for sit forfatterskab, bl.a. Kulturministeriets Børnebogspris pris (to gange), Skolebibliotekarernes Børnebogspris og Det Danske Akademis Silas-pris. Hun har mange års erfaring som underviser på skriveværksteder for både børn, unge og voksne rundt om i hele landet. Seneste udgivelse er langdigtet, De stærkeste om børn og krig.

Du skal købe en billet på bibliotekets hjemmeside.

Læs også...  Thomas Mogensen stopper i Sønderjyske Herrehåndbold

GÅET GLIP AF .. ?