Smuk optakt til weekenden Back to the Roots festival

Smuk optakt til weekenden Back to the Roots festival
Stille optakt til Back ti the Roots. Foto · af: Bo Bach Jensen

Bo Bach Jensen
Bo Bach Jensen

Læsetid: 2 minutter

Torsdag aften fyldtes den gamle kirke i Rinkenæs langsomt med folk fra nær og fjern. Aftenens attraktion var ikke Guds ord, men nok nærmere guddommelige toner fra fire spændende musikere.

Back to the Roots Festivalen har i år introduceret et nyt tiltag – en såkaldt offline-koncert, hvor publikum opfordres til at lægge telefoner og kameraer væk og blot være til stede i musikken.

Festivalleder og en af aftenens optrædende, Brian O’Driscoll, fortæller til Nært og Nyt:

“Der lægges op til, at aftenens koncert skal være en lytte- og fordybelseskoncert. Under koncerten gemmer vi apparater, som telefoner og kameraer, væk og er blot i nuet og nyder musikken sammen helt analogt og helt uden digitale forstyrrelser. Vi lader musikken tale og gemmer hyggesnak til pausen eller efter koncerten.”

På scenen fortolkede jazzguitaristen Casper Christensen og folkemusikeren Martin Strange den danske højskolesang i instrumentale udgaver. Med enkle arrangementer fik kendte melodier som Den blå anemone og Tit er jeg glad nyt liv i kirkens rolige akustik.

Brian O’Driscoll er musiker og sangskriver og har i en lang årrække været en del af folk- og rootsmiljøet i lokalområdet. Han optrådte bl.a. med nogle helt nye sange på dansk.

Back to the Roots Festivalen starter fredag eftermiddag kl. 15.30 på Rinkenæs Skole og programmet kan ses på hjemmesiden.

 

Læs også...  Bogcafévært Allan Breckling anmelder digtsamling

GÅET GLIP AF .. ?