Sønderjyske forlænger samarbejdet med talentchef Danny Simonsen

Sønderjyske forlænger samarbejdet med talentchef Danny Simonsen
Talentchef Danny Simonsen og Thomas Mogensen. Pressefoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Sønderjyske Herrehåndbold har sikret kontinuitet og fortsat udvikling i talentarbejdet ved at forlænge samarbejdet med talentchef Danny Simonsen på en to-årig aftale. Forlængelsen er et vigtigt skridt i klubbens ambition om at styrke talentmiljøet og skabe en tydelig rød tråd fra ungdomshold til liganiveau.

“Det er rigtig stærkt for vores talentsetup, at vi kan fortsætte samarbejdet med Danny. Vi har gang i mange spændende tiltag, og vores setup udvikler sig hele tiden – her er Danny en vigtig spiller. Vi har fået skabt et stærkere talentmiljø, hvor alle arbejder i samme retning, og hvor niveauet både på og uden for banen hele tiden løftes. Samtidig ser vi flere og flere unge spillere snuse til ligatræningerne, og på sigt er målet, at endnu flere tager hele rejsen op til en fast plads på ligaholdet,” siger sportsmanager Thomas Mogensen i en pressemeddelelse.

Om forlængelsen siger talentchef Danny Simonsen:

“Jeg er virkelig glad for at fortsætte som talentchef i Sønderjyske Herrehåndbold og være en del af det setup, vi har bygget op. Der er sket en markant udvikling, og vi bevæger os helt klart i den rigtige retning. Samtidig er jeg så heldig at fortsætte i foreningslivet hos Sønderborg Håndbold, hvor mit fokus er på alle hold – dog med et særligt ansvar som assistenttræner for U19. Det giver en stærk kobling mellem miljøerne og er med til at sikre den fortsatte udvikling af vores unge spillere”, siger han og tilføjer:

“Derudover oplever vi en stigende søgning til STA Sønderborg Talent Akademi, og det er et tydeligt tegn på, at de unge spillere har lysten til at træne mere og yde det ekstra, der kræves for at blive en bredere og endnu bedre håndboldspiller”.

Læs også...  Sønderjyske Herrehåndbold er klar til ny sæson med nyt hold og nye ambitioner!

GÅET GLIP AF .. ?