Sønderjyske Herrehåndbold støtter Team Bodenhoff

Sønderjyske Herrehåndbold støtter Team Bodenhoff
Claus Bodenhoff fik en signeret spillertrøje. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Fredag kom Team Bodenhoff, som cykler penge ind til Børnecancerfonden, til Vollerup Vandrehjem og her blev de overrasket af Sønderjyske Heerehåndbolds sportschef, Jacob Bagersted og Helge Larsen, som er formand for håndboldholdets erhvervsklub og også Flemming Kock fra Davidsen, som er en af klubbens hovedsponsorer.

“Vi ved, at du gør en kæmpe indsats for at støtte Børnecancerfonden og der skal være mange, som bakker dig op. Det vil vi i Sønderjyske Herrehåndbold også gøre og vi gør det med en signeret spillertrøje, som sættes på auktion og du får pengene. På trøjen står der ‘Frivillighed’ og det skyldes, at vi i denne sæsom hylder frivilligheden og du er jo også frivillig”, sagde Jacob Bagersted til Claus Bodenhoff.

“Det med de frivillige glemmes tit og det gør de pårørende til alvorligt syge også, så jeg takker Jer for en fantastisk og bekræftende gestus. Vi har jo arbejdet sammen i mange år og det har betyder meget”, sagde Claus Bodenhoff. Han kvittere med et diplom, som tak for støtten.

En ekstra spillertrøje

Flemming Kock fra Davidsen sagde til Claus Bodenhoff, at han sætter trøjen på auktion.

“Og så har jeg ringet rundt og skaffet en af landsholdspiller Niclas Kirkeløkkes trøjer og den kommer også på auktion og pengene fra den får du også”, sagde han.

Besøg fra Børnecancerfonden

Børnecancerfondens direktør, Marianne Benzon Nielsen, var også i Vollerup og hun var der for at sige tak til Claus Bodenhoff og hans lokale støtte, Laila Lyck.

“Vi er en privat organisation, som sætter kræftsyge børn og deres familier i de år, som et sygdomsforløb varer. Det tager tid at komme tilbage til livet”, sagde hun.

Jacon Bagersted, Laila Lyck, Helge Larsen og Kim Vilfort. Foto: Ole Kæhler

Flemming Kock viser den anden trøje, som også skal sælges. Foto: Ole Kæhler

Læs også...  Lænken fik besøg af politikere

GÅET GLIP AF .. ?