Mandag morgen klokken 8 gik deltagerne i March mod Ensomhed fra Rådhustorvet og opgaven er at følge Patrick Cakili til kommunegrænsen, hvor andre vil stå klar og gå med ham videre på hans tur. Inden det første skridt blev tager, så blev der spist croissanter og drukket kaffe – og Martin Micchael Jakobsen fra Sjov & Musik spillede for til en fællessang.
Patrick Cakili er frontperson i foreningen, March mod Ensomhed, og på hans gåtur rundt i landet er reglen, at han skal have nogen at følges med.
“Har jeg ikke det, så skal jeg stå stille”, sagde han inden starten på dagens etape og han takkede dem, som var kommet for at gå med.
I otte år har Patrick Cakirli gået 2.000 kilometer om året gennem Danmark for at sætte fokus på ensomhed og på søndagens tur fra Fynshav til Sønderborg fortalte han, at det bliver hans sidste tur rundt i landet.
“Det er blevet for hådt for mig at gå så langt, så jeg prøver at finde en ny møde at lave March mod Ensomhed på”.
8.A fra Sønderskov-Skolen stod også klar på Rådhustorvet, så de kunne gå med på et stykke af turen.
“Jeg vil ønske Jer en rigtig god tur og det er godt, der bliver sat fokus på ensomhed, som er et problem for rigtigt mange mennesker”, siger Didde Lauritzen, der er formand for Udvalget for Sundhed, Unge og Forebyggelse.



