Sommer med sang, smil og musik på bibliotekerne

Sommer med sang, smil og musik på bibliotekerne
Karla. Pressefoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Karla har pakket sin kuffert med tøjdyr, guitar og godt humør. Nu tager hun på sommertur rundt på bibliotekerne i Sønderborg, Nordborg og Gråsten, hvor børn og voksne kan synge sommerferien i gang sammen.

Når bibliotekerne inviterer til Sommermusik med Karla, bliver det en livlig formiddag fuld af nye og gamle børnesange med små fortællinger undervejs. Her kan børn, forældre og bedsteforældre tage sanglysten med og dele en hyggelig sommeroplevelse i børnehøjde, skriver bibliotekerne.

En del af programmet er inspireret af havet, så der bliver plads til både bølger, fantasi og feriestemning undervejs. Arrangementet markerer samtidig ankomsten af børnebibliotekets nye maskot, Sprutte.

“Man behøver hverken kunne synge rent eller kende alle sangene på forhånd. Det vigtigste er at komme med lysten til at være sammen om musik, sang og en hyggelig formiddag,” siger Karla.

Hvor og hvornår?

Biblioteket i Sønderborg – lørdag 27. juni kl. 10.00–10.45

Biblioteket i Nordborg – onsdag 1. juli kl. 10.00–10.45

Biblioteket i Gråsten – torsdag 2. juli 2026, kl. 10.00–10.45

Gratis adgang for børn. Voksne betaler 50 kr. til arrangementet i Sønderborg.

Billetter bookes på bibliotekets hjemmeside.

Karla med sine tøjdyr. Pressefoto

Læs også...  Yacht-Clubbens Juniorafdeling vært for internationale sejlere

GÅET GLIP AF .. ?