Statsministeren mødte Sønderborgs vælgere

Statsministeren mødte Sønderborgs vælgere
Statsministeren fortalte om partiets politiske forslag. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 4 minutter

Torsdag eftermiddag var statsminister Mette Frederiksen i Sønderborg og hun trådte en fyldt sal på Hotel Sønderborg Strand, hvor hun i samspil med tv-værten Christian Degn, som flere kender fra Nybyggerne – og han var alene på scenen i begyndelsen.

“Mette Frederiksen vil gerne fortælle om Socialdemokratiets pensionsudspil, tale lidt om valget og om udlandet”, sagde Christian Degn og lagde op til en afstemning.

“I skal vælge, om vi også skal tale om ulighed, børn og unges trivsel eller fødevarepriser”.

Det var børn og unges trivsel, der fik fleste stemmer og ulighed blev nummer to.

Efter afstemningen kom statsministeren på scenen og Christian Degn spurgte, om hun havde snakket om pension hele dagen?

“Ikke min egen, men jeg er glad for, vi har lagt forslaget frem. Vi mennesker er forskellige og har forskellige arbejdsliv. Mange seniorer er i arbejde og det er både godt og vigtigt. Men det er lige så vigtigt, vi slår ring om dem, som er slidt”, sagde Mette Frederiksen.

Hos 3f er der begejstring for forslaget om ret til tidlig folkepension..

“Vores håbe og tro på, udspillet kan blive til noget, er ret stort”, sagde forbundsformand Henning Overgaard fra 3f, som også var inviteret med til Sønderborg. I salen ad bryggeriarbejderen Arne, som lagde navn til en pensionsordning, som Socialdemokratiet fik stemt igennem Folketinget.

“Vi skal kunne se ind i en pensionstid med ro i maven og vi skal have et godt liv”, sagde statsministeren. Og de ord passede lige ind i det, som der både tænkes og siges i 3f.

“Vores medlemmer vil gerne arbejde, men der er også nogle, som ikke længere kan holde til det. Kroppens batterier har en vis levetid”, sagde forbundsformanden.

“Det er positivt, vi lever længere og får mange flere år som seniorer og der skal være et sikkerhedsnet som griber os, når vi ikke længere har det godt”, sagde Mette Frederiksen.

“Der var en gang en sang om Dybbøl Mølle, som malede ad helvede til. Maler den bedre i dag eller er der stadigvæk noget galt i Danmark”, spurgte Christian Degn.

“Jeg er sikker på, Dybbøl Mølle maler bedre, når pensionsudspillet bliver til virkelighed”, svarede Henning Overgaard

Hvad med aktiv dødshjælp?

Fra salen blev der spurgt, om der kommer en ordning med aktiv dødshjælp.

“Kan det blive sådan, at vi selv kan bestemme, hvornår vi vil herfra. Altså den enkelte selv kan bestemme. Ikke arvingerne”.

Mette Frederiksen sagde, at der er mange svære elementer i sådan en ordning.

“Personligt er jeg tilhænger, men kun hvis vi kan være sikre på, at ingen føler sig pressede til at tage beslutningen. Så længe vi ikke kan sikre det, så er det svært”, svarede hun.

Så blev der tid til børnene

I salen var der mange, der gerne vil vide noget om, hvad politikerne i Folketinget vil gøre for at sikre, at børn trives – og Mette Frederiksen fortalte, at mindre klasser i de første skoleår, vil være en del af løsningen.

“Og så skal vi have børn og de unge væk fra skærmene – og vi skal især beskytte børn mod skadeligt indhold på nettet”, sagde Mette Frederiksen.

“Vi har brug for vores computere – både i gymnasiet og i tiden efter det. Vi skal bare bruge digitaliseringen på en bedre måde”, sagde en gymnasieelev.

“Det er flot, du rejser dig og går imod en statsminister. Stor ros for det. Meen jeg har set, at mistrivslen er steget siden 2010 – og det var der, vi fik smartphones – og lægger vi dem væk, så forholder vi os til hinanden”, svarede statsministeren.

Den næste regering

Hvis det igen bliver Mette Frederiksen og Socialdemokratiet, der skal stykke en regering sammen, så er der to veje, som hun kan gå.

“Skal det være en rent rød regering, så skal det være med en stram udlændingepolitik og fortsat oprustning – og på den anden side af midten er de ikke så glade for forslaget om formueskat”, sagde Mette Frederiksen.

Læs også...  50 frivillige foreninger får næsten to millioner støttekroner

GÅET GLIP AF .. ?