Stephanie Lose tager på plejehjemsbesøg

Stephanie Lose tager på plejehjemsbesøg
Jimmy Simonsen tager med ministeren på plejehjemsbesøg. Arkivfoto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Mandag besøger økonomiminister Stephanie Lose Dalsmark Plejehjem i Rinkenæs sammen med Venstres borgmesterkandidat, Jimmy Simonsen, og lokale Venstrekandidater til kommunalvalget.

Ministerbesøget vil sætte fokus på værdighed, faglighed og det frie valg i ældreplejen – som er en vigtig mærkesag for Venstre i Sønderborg Kommune.

“Ældreplejen bør tage udgangspunkt i det enkelte menneske – ikke i systemet. Vi skal frisætte vores plejehjem og give både beboere og personale mere frihed og ansvar”, siger Jimmy Simonsen i en pressemeddelelse.

Dalsmark Plejehjem er, ifølge Venstre, kendt for sin personlige og værdibårne tilgang til pleje, baseret på diakonale værdier og en stærk faglighed. Netop denne tilgang ønsker Venstre at udbrede – og understøtte politisk – i hele Sønderborg Kommune.

Efter besøget deltager Stephanie Lose og Venstres hold af kandidater i en uddelingsaktion foran Borgen i Sønderborg, hvor der bliver mulighed for at møde ministeren og kandidaterne til en politisk snak om fremtidens Sønderborg.

Læs også...  Fire års rødt og blåt samarbejde gav flotte resultater

GÅET GLIP AF .. ?