Stor oplevelse med Stig Rossen og Slesvigske Musikkorps

Stor oplevelse med Stig Rossen og Slesvigske Musikkorps
Stig Rossen og musikkopset. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Fredag aften var Slesvigske Musikkorps på scenen i Koncertsalen Alsion for at spille deres årlige Nytårskoncert – og igen var det Lions og Hjemmeværnet, der havde inviteret orkestret, som havde taget Stig Rossen med.

Det var J.P. Rasmussen fra Hjemmeværnet, der bød velkommen:

“Og jeg vil starte med at sige en særlig tak til Norlys, Danfoss, LINAK og Sønderborg Kommune. Det er på grund af dem, I kunne få næsten gratis billetter”, sagde J. P. Rasmussen i den fyldte sal.

Efter orkestret havde spillet et nummer kom Stig Rossen på scenen for at synge Bring him Home fra Les Miserables, en musical han har været med i 1530 gange og i 10 forskellige lande.

“Netop Bring him Home har jeg sunget over 2000 gange”, sagde Stig Rossen og fortalte, han havde glædet sig til at komme i Alsion.

“Jeg har sunget her mange gange – ikke nok – men mange”.

Der blev også sendt en særlig hilsen fra orkestret til de mennesker, der er udsendt for Danmark lige nu.

“Pas godt på Jer selv og pas på hinanden – og vi vil spille Slumrer sødt i Slesvigsk jord”, sagde musikeren.

Slesvigsk Musikkorps var. traditionen tro, fyldt med både humor og stor musikalitet – og krydrede aftenen med stomp, historiefortælling og bueskydning. Og Stig Rossen sang musicalsange, et swingnummer, Frank Sinatra, Tom Jones og sange fra Disneyfilm.

Læs også...  Havnebadet gøres endnu bedre

GÅET GLIP AF .. ?