Tålmodige herrer i kø så de i sidste ende får en plads til Herrefrokosten

Tålmodige herrer i kø så de i sidste ende får en plads til Herrefrokosten
Ejeren af Beamii-appen gav en håndmad og en snaps. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Der sidder en del meget tålmodige mennesker udenfor Hotel Sønderborg Strand og de alle har en seddel med et nummer – og det skal de bruge, når de torsdag morgen skal indenfor på hotellet og have et nyt nummer, som skal bruges, når de skal reservere pladser til Herrefrokosten på mandag.

“De numre, som dem i køen har nu, dem har de selv lavet. Det er lidt ligesom når der er kø til et udsalg. Der holder man også sin plads”, siger formanden for Arenakomiteen, Stig Klausen, til Nært & Nyt.

“Vi åbner for udlevering af numre torsdag morgen ved syv-tiden og for pladsbestillingen senere på dagen”.

Den første i køen kom natten til tirsdag.

Snaps og en håndmad

Onsdag aften ved 20-tiden blev der skænket Sønderborgsnaps i glas og der stod et fad med spegepølsemadder.

“Nu skal I bare komme og tage”, sagde den glade giver, Mads Iversen fra Beamii.dk-appen.

Han er selv i kø for at få et nummer, så han også kan komme indenfor.

Kvinderne følger med tiden

Når kvinderne skal til Damefrokost, så kan de købe det antal billetter, de vil have og bestille pladserne online.

“Sådan ville vi også gerne gøre, men der er ikke et system, som kan håndtere pladsbestilling uden, der samtidig købes billetter – og billetter til Herrefrokosten de flyver rundt mellem folk, så når der er én, som sikrer sig fem billetter, så er det ikke sikkert, at de fem, der i sidste ende får dem, skal sidde sammen”, siger Stig Klausen.

“Jeg husker dengang, hvor der ikke kunne reserveres pladser til Herrefrokosten. Der væltede folk bare ind, når teltet blev åbnet og det gik slet ikke”.

 

Læs også...  Underholdningsorkestret hylder Shu-Bi-Dua

GÅET GLIP AF .. ?