Tilløb til Garn uden Grænsers Strikkefestival

Tilløb til Garn uden Grænsers Strikkefestival
Strikkeworkshop. Privatfoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Om mindre end to uger står den på garn, garn og mere garn i Sønderborg. Den tredje Sønderborg Strikkefestival er klar til at åbne dørene på både Kasernen og i MultiKulturhuset. Skulle det være forbigået nogles opmærksomhed, vil de blive mindet om det, når de går tur i Sønderborgs centrum.

Her er der nemlig nu pyntet med strik: Glade garnmennesker med øjne, næse og mund pynter på træerne, og de store garnnøgler, som de beskyttede værksteder i SAABU fremstillede sidste år, vil igen pynte i forskellige butikker i byen.

Mange frivillige, strikkeglade – bl.a. fra Blæksprutterne – har de seneste uger hjulpet Garn uden Grænser med at fremstille de sjove garndekorationer, og i dag har frivillige fra Røde Kors hjulpet med at dekorere træerne.

Strikkefestivalen tyvstarter fredag den 13. juni med foredrag og workshops i MultiKulturhuset. De efterfølgende to dage gennemføres en række workshops, ligesom Kasernen er åben med over 30 stande med garn, opskrifter og alskens forskelligt tilbehør til håndarbejde, skriver foreningen Garn uden Grænser.

Ligeledes på Kasernen har væverne, maskinstrikkerne, spinderne og det lokalhistoriske arkiv åbne udstillinger.

Sønderborg Strikkefestival har de to første år haft ca. 1100 gæster og Garn uden Grænser håber på et tilsvarende antal i år.

Gæster skal huske at købe armbånd, der giver adgang til både standområdet og køb af workshops – dette kan ske på garnudengraenser.dk

Læs også...  Kvinde-hygge i garagen - med kendisbesøg og go' musik
Politisk annonce – Enhedslisten
POLITISK REKLAME
Sponseret af Enhedslisten
(Kommunalvalg 2025)

GÅET GLIP AF .. ?