Tirsdag den 24. juni er Sønderborg Kommune vært for en temadag om boligudviklingen i Sønderborg by. Arrangementet foregår fra kl. 8.00-12.00 på Hotel Sønderborg Strand.
Til temadagen samles der op på dialogen og drøftelserne fra arrangementet, som fandt sted i januar, hvor samme emne blev drøftet, men denne gang skal der ses på konkrete tiltag, som skal fremme boligudviklingen, skriver Sønderborg Kommune.
Temadagen er primært for lokale aktører inden for boligudvikling, som for eksempel lokale ejendomsmæglere, projektudviklere og folk fra byggebranchen, og der vil være oplæg fra en lokal ejendomsmægler, netværksmuligheder m.m.
Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding på Sonderborg.dk senest den 16. juni.
Program
8.00 Morgenbrød
8.30 Velkommen til temadagen
8.35 Status og rammesætning for dagen
Sille Dall, direktør for Teknik, Miljø og Bæredygtighed, Sønderborg Kommune
Status på arbejdet med boligudbygning i hele kommunen
Rammesætning for dagens drøftelser
9.00 Ordet til en ejendomsmægler
Merete Lund Brock, indehaver, home Sønderborg
Hvad gør et boligområde i Sønderborg attraktivt?
Hvad skal boligområderne tilbyde for at kunne tiltrække flere indbyggere?
9.25 Pause og netværk
9.40 Præsentation af rapporten Strategisk boligudvikling i Sønderborg
Ole Hjorth, direktør, Cushman & Wakefield | RED
Ole Hjorth har samme med Grandville udarbejdet rapporten Strategisk boligudvikling i
Sønderborg, som giver et bud på hvordan der kan skabes plads til 2.500 nye boliger.
10.10 Introduktion til drøftelser
Præsentation af resultaterne fra workshop den 30. januar. Oplæg til drøftelse.
10.25 Drøftelser ved bordene
11.10 Afrunding og opsamling
11.30 Frokost og netværk


