Tilmeldingen til Kids Tour er åben

Tilmeldingen til Kids Tour er åben
Pressefoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Den sidste lørdag i maj bliver Sønderborg forvandlet til en farverig cykelarena, når Kids Tour – Danmarks sjoveste cykelløb for børn – igen kommer til byen. Her kan børn i alderen 3-10 år få fart i pedalerne og opleve cykleglæde, leg og læring i trygge rammer.

Kids Tour handler om bevægelsesglæde, trafiksikkerhed og masser af grin, og hele familien er inviteret med, skriver arrangørerne og Sønderborg Kommune er igen med som lokal partner og inviterer til en cykeldag, hvor hele familien kan være med. For kun 50 kroner får hvert barn et startnummer, en medalje og en goodiebag – og på eventpladsen venter der gratis aktiviteter, konkurrencer og smagsprøver for både store og små.

”Sidste år var der stor opbakning til cykelfesten i Sønderborg. Det glæder mig, at vi sammen med Børneulykkesfonden kan være med til at støtte et event, som både bringer gode minder, sætter fokus på sikkerhed og skaber liv i vores kommune”, siger byrådsmedlem Jesper Larsen, der er formand for Idræts- og Fritidsudvalget.

Mere end bare et cykelløb

Bag arrangementet står Børneulykkesfonden, som med støtte fra REMA 1000 og en række kommuner arbejder for at gøre Danmark til et tryggere sted for børn.

“Med Kids Tour ønsker vi at inspirere børn til at bruge cyklen i hverdagen, og samtidig give dem en sjov oplevelse, hvor de lærer om sikkerhed og får rørt sig. I 2026 fylder Kids Tour syv år, og vi er stolte af fortsat at kunne samle et engageret felt af landets kommuner, samarbejdspartnere og børnefamilier, der støtter op om eventet,” siger generalsekretær Henriette Madsen.

Læs også...  Tag de små med til Tumlingesang

GÅET GLIP AF .. ?