For et år siden gik Tingster live med ambitionen om at gøre auktioner enklere, mere gennemsigtige og tilgængelige for alle. Siden da er tusindvis af varer blevet handlet, nye brugere kommer til hver uge, og fællesskabet omkring platformen vokser fortsat. I løbet af det første år har Tingster udviklet sig fra en ny idé til en platform, der benyttes af både private og virksomheder, som har valgt at bruge Tingster til salg via auktion.
Det vil vi gerne fejre, skriver Tingster og inviterer til Loppe Sommerfest torsdag den 25. juni kl. 17.00–20.00 på Jyllandsgade 52B.
Arrangementet er åbent for alle og der bydes på grill, kolde drikke, hyggelig sommerstemning og selvfølgelig masser af spændende loppefund.
Her kan besøgende både gøre en god handel, finde unikke skatte og møde teamet bag Danmarks nye auktionsplatform.
For os handler dagen ikke kun om at fejre et år med vækst. Det handler også om at fejre genbrug, lokale fællesskaber og glæden ved at give gode ting nyt liv.
“Sønderborg har taget fantastisk imod os. Vi oplever hver uge, at flere og flere bruger platformen, og at interessen for auktioner, genbrug og gode handler vokser. Loppe Sommerfesten er vores måde at sige tak på – og samtidig invitere hele lokalområdet indenfor til en hyggelig sommeraften”, siger teamet bag Tingster.
Alle er velkomne – uanset om man er erfaren Tingster-bruger, nysgerrig på platformen eller bare har lyst til en hyggelig sommeraften med gode fund, god mad og godt selskab.
Entré: Gratis



