Lørdag blev der åbnet for en ny udstilling i KunstPunkt i Augustenborg og det er Inge Smith Hansen Kaj Nielsen fra kunstnergruppen Fuga i Sakskøbing, der har hængt deres værker op på væggene. Med hver deres unikke tilgang til kunsten skaber de værker af høj kvalitet, der spænder fra naturalistisk og figurativ modernisme til abstrakte udtryk. Deres kunst er kendetegnet ved en farverig, fantasifuld og tankevækkende stil, som inviterer til fordybelse og refleksion.
I KunstPunkt er der også galleri for unge kunstnerspirer og der er det Nikolina Lorenzen, der til dagligt er elev på Det Blå Gymnasium, viser en række originalværker, der spejler hendes beundring for mode, design og menneskets unikke natur.
Ved ferniseringen var det Kaj Nielsen, der bød velkommen og han fortalte, at det er Inge Smith Hansen, som fik ham med i Fuga og så kan jeg fortælle, at hun har levet af sin kunst i 50 år. Nu kan I gå rundt og se”, sagde han.
Nikolina Lorenzen blev også bedt om at sige nogle ord og hun fortalte, at hun havde set meget frem til at udstille i KunstPunkt.
“Og for et par dage solgte jeg et af mine værker til en fra Texas. Det er jeg virkelig glad for”, sagde hun fortsatte:
“Jeg henter inspiration i magasinblade og mode – og jeg arbejder på, at der kommer en rød tråd gennem det, som jeg laver”.

