Toner fra Badehotellet – swingende musikalsk show med ’Hr. Weyse’

Toner fra Badehotellet – swingende musikalsk show med ’Hr. Weyse’
Hr Weyse kommer til Sønderborg. Pressefoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Når manden bag Hr. Weyse, Jens Jacob Tychsen, træder på scenen sammen med sine musikere, venter der publikum en energisk og underholdende oplevelse, fyldt med musikalsk præcision og humor i topklasse. Repertoiret byder på en stribe uforglemmelige hits – blandt andet klassikere som As Time Goes By, Mig & Maggeduddi, Under My Skin og mange flere. Sange og melodier, der i høj grad er blevet en fast del af Badehotellets DNA.

Med The Seaside Swing Orchestra i ryggen inviterer Tychsen publikum ind i en verden af musik, nostalgi og humor, når klassikere fra ’20erne, ’30erne og ’40erne bringes til live i et fortryllende mix af sang, anekdoter, comedy og tryllerier.

Det skriver arrangøren, LiveOplev i en pressemeddelelse og du kan opleve Toner fra Badehotellet med Hr. Weyse i Sønderborg Teater den 19. september.

“Opgaven for mig har været, at prøve at skabe et underholdningsshow som vækker en form for genkendelse og tryghed hos publikum, men som samtidig skal ha’ overraskelsen I højsædet. Det bli’r også min måde at få sagt ordentligt farvel og sende et stort og dybfølt TAK Til alle de seere og trofaste fans, som har taget så overvældende godt imod vores lille serie og skuespillerfrikadellen Weyse”, siger Jens Jacob Tychsen.

”Den mest noble kunst i verden er at kunne glæde andre og jeg vil gøre alt hvad der står i min magt for at indfri det. Det bliver fest og farver. Det bliver show for alle pengene, en lille smule selvoptaget, men meget, meget morsomt”.

Du finder billetter på Sønderborg Teaters hjemmeside.

Læs også...  Ingen flagallé på Dybbøldagen

GÅET GLIP AF .. ?