Trafikplan skal skabe tryghed i Hertugernes Augustenborg

Trafikplan skal skabe tryghed i Hertugernes Augustenborg
Storegade i Augustenborg. Arkivfoto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

En trafikplan er afgørende for den store arkitektkonkurrence for Hertugernes Augustenborg, der netop er skudt i gang. Det skyldes, at den måde, trafikken afvikles eller flytter sig på, har stor betydning for nyindretningen af Augustenborgs gader og byrum. Trafikplanen sikrer, at byens fysiske udvikling og mobilitet går hånd i hånd og peger på de løsninger, der gør det muligt både at bevare Augustenborgs historiske identitet og samtidig geare byen til fremtiden.

Det skriver Sønderborg Kommune.

Det er ikke hele trafikplanen, der nu er godkendt, men kun dele af planen. De første handlinger i trafikplanen tager udgangspunkt i byens nuværende trafik og har til formål at skabe en fredeliggørelse af midtbyen. Det omfatter hastighedsnedsættelse i midtbyen og parkeringsoprydning, hvor der skal vurderes på omfanget af parkeringspladser, samt at der kigges på løsninger for at få mindre tung trafik gennem midtbyen.

Der holdes åbne drop-in-møder om trafikplanen i Augustenborg i januar. Mødetidspunkterne offentliggøres senere, og på møderne kan alle interesserede få indblik i de langsigtede planer for trafik og mobilitet i Augustenborg samt stille spørgsmål og komme med forslag. Forbedring af krydset ved Banegårdsgade, Stavensbølgade, Storegade og Kettingvej samt nyindretning af Louise Augustas Plads med ensretning afklares efter drop-in-møderne, da borgerne kan komme med bemærkninger til trafikplanen, som skal forlægges for det politiske udvalg, der får ansvaret for trafikplanen.

Læs også...  Kommunen bruger mange mandskabstimer på aktindsigter

GÅET GLIP AF .. ?