TV Syd: Socialdemokratiet kan ikke være helt sikker på borgmesterposten

TV Syd: Socialdemokratiet kan ikke være helt sikker på borgmesterposten
Valglokalet på Kongevej. Foto: Jesper Kock. Foto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

TV Syd vurderer, at kommunalvalget i Sønderborg Kommune er et af de mere spændende.

I 2021 stillede Venstre op med en landskendt profil, nemlig Ellen Trane Nørby, i håbet om at vippe Socialdemokratiet af magten. Det lykkedes ikke, og det er fortsat svært at se, hvem der skal kunne tage kæden fra Erik Lauritzen fra Socialdemokratiet.

Men intet er sikkert, for Lauritzens støtter, som han er afhængig af for, at kunne danne flertal, har mistet stærke profiler – blandt andre Stephan Kleinschmidt fra Slesvigsk Parti.

Nært & Nyt synes, den socialdemokratiske valgmaskine har kørt uforstyrret – men paradoksalt nok også udfordret af, at der ikke rigtig har været en klar opposition at spille op imod.

Erik Lauritzen fik ved sidste valg 8.242 stemmer, og der er ikke rigtig noget, der peger på, at han skulle få et dårligere resultat denne gang. Samtidig er der en styrke i antal af kandidater, og blandt Socialdemokratiets 14 byrådsmedlemmer er der også flere andre profiler, der kan forvente fornuftige valg.

Men træerne vokser ikke ind i himlen, og på en virkelig god dag kan Socialdemokratiet håbe på status quo, men kan også afgive et mandat eller to til SF.

Læs også...  Benny Engelbrecht: Tusind tak for tilliden

GÅET GLIP AF .. ?