Mandag eftermiddag kørte en motorcykel ind i en bil, som holdt stille – og uheldet skete på Mommarkvej på Sydals.
“Motorcyklen mistede vejgrebet i en kurve og ramte en bil, som holdt stille. Heldigvis var der umiddelbart ingen personer, som kom noget til og der var kun ringe materielle skader”, siger Chris Thorning Vesterdal fra det lokale politi.
Motorcyklen blev kørt af en 21-årig mand fra Augustenborg og bag rattet i den holdende bil sad en 41-årig mand, som ha adresse på Grønland.



