Vær med til ‘Gud og Garn’ i Christianskirken

Vær med til ‘Gud og Garn’ i Christianskirken
Pressefoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Christianskirken inviterer til ’Gud og Garn med sognepræst Karen Møldrup Rasmussen. Konceptet forener gudstjeneste, håndarbejde og fællesskab i kirkerummet.

Undersøgelser viser, at det er godt for både krop og sjæl at have noget mellem hænderne og skabe. Derfor opfordres deltagerne til at medbringe strikketøj eller andet håndarbejde og nørkle videre under gudstjenesten, mens der lyttes til præstens ord og musikalske indslag, skriver kirken.

Efter gudstjenesten fortsætter nørkleriet i kirkerummet over en kop kaffe og et lille stykke kage, hvor Karen Møldrup Rasmussen vil facilitere en samtale om strik og kreativitet samt fortælle om sit eget strikkeunivers.

Ved gudstjenesterne medvirker også Lada Fedorova, som spiller violin og Ilona Lobmayer på flygel.

Arrangementet finder sted tre gange i foråret:

Tirsdag den 24. februar

Torsdag den 19. marts

Tirsdag den 21.april

Alle dage kl. 19.00–21.00.

Der er gratis entré, og alle er velkomne.

Læs også...  Byggefestivalen vender tilbage til Als

GÅET GLIP AF .. ?