Gravearbejdet i Adsbøl er slut – og endda en uge før planlagt.
Arbejdet skyldtes en ny fjernvarme-transmissionsledning, som fremover skal være med til at sikre varmeforsyningen til området, skriver kommunen.
Vejen er derfor igen åben for gennemkørsel, og trafikanter og pendlere på Sønderborg Landevej kan køre gennem byen som normalt.
I Sønderborg Varme glæder man sig over, at arbejdet kunne afsluttes før tid, og takker beboere og trafikanter for den store tålmodighed undervejs.


