Vil du være en del af Sønderborgs integrationsråd?

Vil du være en del af Sønderborgs integrationsråd?
Pressefoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Stil op til Integrationsrådet og bliv en stærk stemme for integrationen. Hvis du brænder for integration og ønsker at gøre en forskel i vores kommune, har du nu chancen for at blive en aktiv del af Sønderborg Kommunes Integrationsråd, som søger et nyt medlem og otte stedfortrædere, der skal repræsentere indvandrere og efterkommere bosat i kommunen.
Integrationsrådet i Sønderborg Kommune inviterer derfor alle interesserede til suppleringsvalg torsdag den 22. maj kl. 16 i MultiKulturhuset i Sønderborg. Valget holdes i mødelokalet ved siden af det tyske bibliotek, skriver Sønderborg Kommune.
Integrationsrådets vigtigste opgave er at rådgive Byrådet i spørgsmål om integration og sikre, at kommunens integrationsindsats bidrager til etnisk ligestilling og et inkluderende lokalsamfund.
Hvem kan stille op?
Du kan stille op som repræsentant for indvandrere og efterkommere, hvis du:

er fyldt 18 år

kan læse og tale dansk

bor i Sønderborg Kommune

ikke er statsborger i et EU-lande, Norge, Storbritannien eller Schweiz

har en ren straffeattest

Kort om Integrationsrådet:
Integrationsrådet er et høringsråd, som holder ca. 6 møder om året. Rådet uddeler hvert år kommunens integrationspris Årets Brobyggerpris.
Integrationsrådet består af 16 medlemmer.
Læs også...  Restaurant Fratelli vil også hjælpe Park by Mens Cuts Knæk Cancer

GÅET GLIP AF .. ?