WoodSculpture-skulpturerne er aldrig alene

WoodSculpture-skulpturerne er aldrig alene
Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Når WoodSculpturekunsterne holder fra fra arbejdet på skulpturerne på Slotskajen, så rykker medlemmer af Y’s Mens Club ind i teltet og de holder et vågnet øje med WoodSculptureområdet i aften- og nattetimerne.

“Vi er delt op i tre hold og fordi vi blot er to på vagt ad gangen, så får vi nogle gode snakke”, siger Birgit Christensen til Nært & Nyt. Foreningen får en beløb fra WoodSculpture for deres indsats.

“Og det er rigtigt dejligt, fordi det gør, at vi kan donere nogle penge”, siger Jeppe Bastholm, der – ligesom Birgit Christensen – var på vagt torsdag aften fra 22 til 01. Det første hold kom klokken 18 – og det sidste hold er på plads fra 01 til 05.

I aftentimerne kommer der en del mennesker på besøg ved skulpturerne og der kommer også enkelte om natten.

“De går stille og roligt omkring og kigger, inden de går videre herfra. Og et af vores hold fortalte, der også har været en ræv på besøg”, siger Jeppe Christensen.

Fredag morgen møder kunstnerne op igen – og de skal have deres skulpturer færdige ved middags tid. Herefter skal der ryddes op og skulpturerne skal stilles klar til ferniseringen, der finder sted lørdag fra klokken 13.

Læs også...  Musik på terrassen

GÅET GLIP AF .. ?